Byd velkommen til smykkebrandet Bosphorus Jewelry

22/10/2019
_RAB0257

Bosphorus Jewelry er et smykkebrand, der æstetisk forbinder Østen og Vesten. Holm & Bertung PR er stolte af at kunne byde Bosphorus Jewelry velkommen i showroomet

Det er Ayse Turan, der står bag smykkebrandet Bosphorus Jewelry. Navnet kommer fra Bosphorusbroen i Tyrkiet, der som den eneste bro i verden forbinder to kontinenter – Europa med Asien. Broforbindelsen er for Ayse Turan et symbol på kulturer, der mødes, og det er en vigtig inspirationskilde for hende. Æstetisk og visionært.

Bosphorus Jewelrys design ligger i mødet mellem Østen og Vesten. Kollektionerne er inspireret af Mellemøstens geometriske kunst, der findes i arkitektur, kunst og design. Geometri menes at afspejle universets sprog og hjælpe den spirituelle til at reflektere over livet. Det kombineret med Vestens elegante minimalisme giver Bosphorus Jewelry.

Kollektionerne er skabt på en etisk måde med omtanke for medarbejdere og miljø. Bosphorus Jewelrys vision er at bringe mennesker og kulturer sammen ved at fremhæve skønheden i vores forskelligheder. Ayse Turan støtter lokale entusiaster, der arbejder for tværkulturel fred og forståelse. En andel af Bosphorus Jewelrys overskud går til brobyggende projekter som WeAct, Mino Danmark og Crossing Borders.

Alle smykkerne er håndlavede i små atelierer i Istanbul i Tyrkiet. Priserne går fra 350 kr. til 1.800 kr.

yasmin_gold

Øreringe, ‘Yasmin’, guldbelagt sølv, 800 kr.

_RAB0019-kopi

Øreringe, ‘Airo’, mat guldbelagt sølv, 1.200 kr.

_RAB0486Manchetknapper, sølvbelagt, 1.600 kr.