Byd velkommen til loungewear-brandet Vibeke Scott

15/10/2019
Press_Anita_Short-dressing-gown_Golden-rod_Silk-Velvet_rrp.2499_Vibeke-Scott_02_2018

Vibeke Scott er et dansk loungewear-brand, der kombinerer danske designværdier med glæden ved at rejse verden rundt. Vibeke Scott er især kendt for dets kåber i silkefløjl. Holm & Bertung PR er stolte af at kunne præsentere Vibeke Scott under SS20-pressedagene.

Vibeke Scott er skandinavisk elegance, luksuriøse kvaliteter og godt håndværk. Det er til den kvalitetsbevidste kvinde, der leder efter loungewear med et nordisk touch. Vibeke Scott er kendt for dets kåber, men også puderne er populære.

Det er de fineste kvaliteter, Vibeke Scott arbejder i. Det er kvaliteter som silkefløjl, lette, japanske bomuldsmønstre, førsteklassesuld og det blødeste jersey. Hos Vibeke Scott sikrer kvaliteterne komfort og en følelse af luksus i dit liv.

Bag Vibeke Scott står søstrene Chantall Scott og Nicole M. Langkilde. Navnet er en hyldest til deres bedstemor, der arbejdede som fotograf i 1940’erne. Det er også i hendes liv, designfilosofien er hentet. Vibeke Scotts styles er fyldt med eventyrlyst og ønsket om at rejse verden rundt. Chantall Scott og Nicole M. Langkilde har besøgt alskens verdenshjørner for at samle inspiration til de forskellige styles – fuldstændig som bedstemoderen gjorde det med sit kamera.

For at sænke farten på overforbruget har Chantall Scott og Nicole M. Langkilde besluttet, at Vibeke Scott ikke længere lancerer nye kollektioner, før den gamle kollektion er helt udsolgt.

For mens flere og flere går op i, hvad de spiser – det kan være, man holder kødfrie mandage, handler økologisk eller går efter æg fra frilandshøns – ser det ikke lige sådan ud, når det kommer til shopping af mode. Det vil Vibeke Scott gerne være med til at ændre.

”Moden er stadig synonym med nyheder. Mange årlige kollektioner betyder en masse spild, for alt for meget ready-to-wear er for billigt at anskaffe sig. Før industrialiseringen fik du taget mål til en kjole, og den blev syet til din krop. Af samme grund passede man rigtig godt på kjolen og brugte den i mange år. Efterfølgende fik man den måske endda syet om til et familiemedlem. Vi vil tage kvaliteten tilbage. Vi vil sætte vores kåber op på en piedestal, hvor man passer på dem og bruger dem i mange år,” siger Chantall Scott og Nicole M. Langkilde.

Glæd dig til at se Vibeke Scotts fabelagtige styles i showroomet til pressedagene i næste uge!

Press_Classic-dressing-gown_Christelle_Japanese-cotton_rrp-1999_Vibeke-Scott_01_2018 (1)