Byd velkommen til det farverige Odd Molly

16/10/2019
190624_Odd Molly Looks12243-medium

Odd Molly er et svensk tøjmærke. Der er fokus på det feminine, det flatterende og det farverige. Holm & Bertung PR er stolte af at kunne præsentere Odd Molly under SS20-pressedagene.

Odd Molly er farverigt, feminint og mønstret. Kollektionerne oser af positivitet, energi og romantik. Universet er moderne boheme og ukompliceret. Det er lyserødt, lysegult, lyseblåt og alle mulige andre af regnbuens mest fabelagtige farver. Odd Molly er ren joie de vivre.

Odd Molly arbejder ud fra en filosofi om, at tøjet skal opmuntre kvinder til at bryde med konventionerne. De skal være deres sande jeg. Odd Molly blev grundlagt i 2002 som en hyldest til skateren Molly, der i 1980’erne skatede rundt i Venice Beach i Los Angeles. Hun blev Odd Mollys muse, fordi hun altid fulgte sit hjerte og gik sine egne veje.

Odd Molly bliver designet, så tøjet gør det muligt for kvinder at være de bedste, se fantastiske ud og føle sig godt tilpas. Den ånd skal gøre livet mere fornøjeligt. Det virker. Du kan ikke andet end at blive fyldt med glæde, når du ser Odd Mollys kollektioner.

Tøjet fra Odd Molly fås i størrelser fra XS til XL – noget op i XXL – så flest mulige kan hoppe i det. Odd Molly arbejder med en hovedkollektion, en badetøjskollektion og en mere eksklusiv kollektion kaldet ’Tribute’.

Glæd dig til at se hele SS20-kollektionen, både hovedkollektionen, badetøjet og den eksklusive ’Tribute’, i showroomet under pressedagene i næste uge.

190624_Odd Molly Looks10880-medium190624_Odd Molly Looks11801-medium190624_Odd Molly Looks12158-medium190624_Odd Molly Looks11168-medium